
Fyraftensfilm sæson 2019/2020
PROGRAM
Fold menupunkterne ud for at læse mere om hver film.
Filmene vises på Haslev Bibliotek i mødesalen "Romanen".
31. oktober: Haslev 1979 - En by i provinsen
Oplev byen, som den så ud for 40 år siden.
En film lavet af studerende ved Haslev Seminarium.
5. december: Museumsinspektøren fortæller: Bråby kirke, Gisselfeld og køkkengrej.
Følg med tidligere museumsinspektør ved Haslev Museum, Margit Baad Pedersen, på en rundvisning i Bråby kirke og på Bråby kirkegård.
Derpå viser hun et par af udstillingerne frem, først en om Gisselfeld, og dernæst en om køkkengrej i gamle dage.
Udsendelser fra Haslev Kabel TV, 1998 og 1996.
9. januar: Åbent værksted - kunst og kunsthåndværk
På besøg hos lokale kunstnere og kunsthåndværkere i anledning af åbent hus.
Fra Haslev Kabel TV, 1998.
6. februar: Ældremad, Fastelavn og legotog
Klip fra Haslev Kabel TV's udsendelser i 1996.
Indslag om udbringning af ældremad, katten-af-tønden-arrangementer i Haslev by og en tog-entusiast, der viser sin lego-togbane frem.
5. marts: Befrielsen 1945 & Haslevs institutioner & Førslev købmandsgård
I anledning af 75-året for befrielsen viser vi, hvordan de bevægede maj-dage gik for sig i Haslev.
Dernæst viser vi et par klip fra Haslev Kabel TV's første udsendelser i 1995. Dels et indslag om Haslevs mange institutioner (produceret af Haslev Seminarium) og dels et indslag om Førslev købmandsgård.