Nationale spændinger mellem dansk -og tysksindede i Slesvig

Hertugdømmet Slesvig var modsat de to hertugdømmer Holsten og Lauenborg ikke medlemmer af ”Det tyske Forbund”, der i 1871 blev samlet til ét Tyskland under Otto von Bismarck.
I stedet var det et område, hvori den danske konge regerede som hertug, og hvor dansk og tysk sprog og kultur eksisterede sammen.

I midten af 1800’tallet blev de nationale spændinger mellem dansk -og tysksindede større og større. På dansk side ønskede man at indlemme Slesvig i Danmark. De tysksindede i både Slesvig og Holsten ønskede i stedet et samlet Slesvig-Holsten.

Som resultat af spændingerne udbrød treårskrigen fra 1848-1850. Krigen afgjorde ikke kampen om Slesvig, da resultatet blev en fredsslutning uden en egentlig løsning på problemerne.

Spændingerne eskalerede yderligere af, at der fra dansk side blev vedtaget en fælles forfatning for Danmark og Slesvig i november 1863.
Det fik Preussen og Østrig til at erklærede Danmark krig i 1864.

Konflikten blev afgjort med et dundrende nederlag til de danske tropper, og Danmark måtte nu afstå både hertugdømmerne Holsten og Lauenborg samt størstedelen af Slesvig.